Det med småt

Vilkår og afbestillingspolitik

Her kan du læse om vilkår og afbestillingspolitik i forhold til konference, ferie, fest.

Når du holder konference på Sund & Skov A/S

En bestilling, afbestilling, nedjustering eller flytning skal altid foretages skriftligt til Sund & Skov.
Ved ændringer i bestillingen, følger vi disse retningslinjer:
• Indtil 4 uger før, er det omkostningsfrit at annullere, nedjustere eller flytte din bestilling.
• Mellem 4 uger og 2 uger før, beregnes et afbestillingsgebyr på 50 %.
• Senere end 2 uger før, faktureres 100 %.
• Indtil 48 timer før, kan der nedjusteres med 10 % i deltagerantal, dog max. 5 personer.

Beregningsgrundlaget – i beløb eller procentsats – sker altid ud fra den oprindelige bekræftede bestilling.
Der kan kræves fuld dækning for ekstra ydelser eller udlæg ved justeringer eller afbestilling.
Afbestillingsbetingelserne træder i kraft ved aftalens indgåelse.

Når du holder ferie på Sund & Skov A/S

Når du bestiller et ferieophold hos os, modtager du senest 8 dage efter din reservation en bekræftelse med et betalings
– link. Det fulde beløb skal være betalt senest 10 dage før ankomst.
Ved manglende indbetaling kan Sund & Skov annullere bestillingen.
Ved online bookinger gælder de samme regler for betaling.

Kredit- og betalingskort

På Sund & Skov kan du naturligvis betale med betalings- og kreditkort. Der findes desuden en hæveautomat i nærheden
af hovedindgangen.
Hvis du betaler med kreditkort, opkræver kreditkort-selskaberne et gebyr. Der er ikke gebyrer for almindelige danske
betalingskort som f.eks. Dankort.

Når du holder fest på Sund & Skov A/S

En bestilling, afbestilling, nedjustering eller flytning skal altid foretages skriftligt til Sund & Skov.
Ved ændringer i bestillingen, følger vi disse retningslinjer:
• Et selskabsarrangement på over 12 personer kan afbestilles skriftligt inden 4 uger før arrangementets afholdelse.
• Et selskabsarrangement på under 12 personer kan afbestilles skriftligt inden 2 uger før arrangementets afholdelse.

Ved afbestilling af hele selskabsarrangementet, eller ved en reduktion på mere end 10 % i antallet af bestilte kuverter,
inden seks døgn før arrangementets afholdelse, kan Sund & Skov kræve en godtgørelse,
der svarer til 50 % af prisen for de bestilte kuverter.

Hvis hele selskabsarrangementet afbestilles senere end seks døgn før arrangementets afholdelse,
eller ved en reduktion på mere end 10 % i antallet af bestilte kuverter, kan Sund og Skov kræve en godtgørelse,
der svarer til 75 % af prisen for de bestilte kuverter.

Der kan desuden kræves fuld dækning for ekstra ydelser eller udlæg ved justeringer eller afbestilling.
Ved manglende fremmøde (no show) betales fuld pris for hele arrangementet.

Andre forhold

Fejl og mangler i feriehuset
Skulle der stik mod forventning være noget, der ikke fungerer i dit feriehus,
når du tjekker ind, beder vi dig omgående eller senest 24 timer efter ankomst give receptionen besked.

God stil i naturen

Vi er placeret midt i naturen på Hindsgavl Halvøen med Hindsgavl Dyrepark som nærmeste nabo.
I dyreparken er der, sammen med den naturlige bestand af hjorte, også kronhjorte og dådyr i skoven og på de store
åbne sletter. Foruden hjorte rummer området også et rigt fugleliv.
Vi opfordrer derfor vores gæster til at tage affald med hjem og holde hunde i snor.

Fyrværkeri

Der kan affyres fyrværkeri ved bade-/bådebroen. Fyrværkeriet skal dog affyres ud over vandet væk fra land.

Drikkevarer

Der må ikke nydes medbragte drikkevarer på fællesområder
– herunder grønne arealer og området omkring hovedbygningen og pools.

Konference

  • Store, lyse konferencelokaler
  • Plads til 130 personer
  • Mulighed for overnatning i hyggelige huse
  • Muligheder for teambuilding

+

Ferie

  • Bo i dit eget hyggelige feriehus med brændeovn og privat terrasse
  • Inde- og udendørs swimmingpool
  • Frit udsyn til vandet eller skoven
  • Mange aktiviteter og seværdigheder i området

+

Fest

  • Store, fleksible festlokaler til bryllup, firmafest, konfirmation eller fødselsdag
  • Erfarne og passionerede kokke
  • Mulighed for overnatning i hyggelige huse
  • Midt i den smukke natur

+